Trivselspolitik


Professor i lærerliv og elevmobning Helle Rabøl Hansen kendetegner i samarbejde med Maryfondens fri for mobberi projekt mobning som værende:

  • Mobning er et socialt gruppe fænomen, hvilket vil sige, at alle deltagere har en større eller mindre rolle i udstødelseshandling.
  • Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Dvs. der er tale om mobbemønstre hvor handlingerne er gentagene. Dette kunne eks. være når vi går fra at sige " jeg vil ikke lege med dig" til at sige "vi vil ikke lege med dig"
  • Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobning kan altså dels være synlig som fx skældsord, skub, slag og spark, eller foregå mere indirekte og usynligt som fx ignorering, bagtalelse, udelukkelse og rygtespredning.
  • Mobning foregår ofte i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig.

For mere information om "fri for mobberi": https://www.maryfonden.dk/da/fri-for-mobberi

Mobning er et fælles ansvar

- På Sct. Joseph betragter vi mobbeforebyggelse som et vigtigt fokuspunkt. Det er derfor vigtigt, at vi som fagfolk og forældre har en forståelse for, at ikke alle negative handlinger er mobning. I de fleste sammenhænge, hvor børn er samlet, vil der opstå et form for hierarki. Som voksne bør vi derfor have fokus på, at det ikke altid handler om, hvem der bestemmer, men om hvordan man bestemmer. Vi skal som voksne omkring barnet have fokus på, at de lærer en positiv dominerende adfærd, hvor de skaber plads til alle frem for en negativ dominerende adfærd, hvor nogle ekskluderes. Det er derfor vigtigt, at vi som voksne skelner klart og tydeligt mellem drilleri, konflikter og mobning.

Vi har i dagligdagen fokus på:

  • At forstå mobning som en udelukkelse af fælleskabet frem for en individuel problematik hos det enkelte barn.
  • At det er de voksnes ansvar at sikre, at der i enhver elevgruppe eksisterer et forpligtende kammeratskab, hvor børnene er fælles om noget.
  • At en udelukkelse fra fællesskabet kan have stor betydning for barnets liv.
  • At inddrage forældrene som en vigtig del af forebyggelsen imod mobning.
  • Elevernes personlige og sociale ansvarlighed.
  • Klassen og den enkelte elevs dynamik.

Hvad gør vi i praksis.

  • Alle Klasser har faget dannelse, hvor der blandt andet er fokus på klassetrivsel, adfærd og kommunikation.
  • Vi arbejder løbende hele året med klassetrivsel.
  • Vi har elevsamtaler med alle elever.
  • Venskabsklasser. 0. kl. og 5. KL er venskabsklasser.
  • Eleverne stiller op klassevis, når det ringer ind.
  • Hos de mindre elever har vi indsat ekstra gårdvager for at kunne løse konflikter hurtigt, så de ikke udvikler sig
  • 2 klasselærere
  • Tværfagligt samarbejde med eksterne fagpersoner så som Politi og sagsbehandlere SSP, unge pædagogiske psykologisk rådgivning UPPR, m.m.
  • Vi er fleksible i forhold til at ændre dele af planlagt undervisningsmateriale, hvis der opstår konflikter mellem eleverne, som kræver, at der tages hånd om dem hurtigt.
  • At have fokus på hurtig information og kommunikation imellem personale, forældre og elever, hvis vi oplever en klassedynamik eller en eksklusion af en elev, som kan virke uhensigtsmæssig.
  • Der er en voksen tilstede til og med 7 klasse når eleverne har spisepause.
  • Elevmæglere
  • Vi har samarbejde med en ekstern trivselskonsulent

Handleplan

- Bliver man som forældre bekendt med, at der foregår mobning på skolen, er der vigtigt, at der tages kontakt til skolens lærer med henblik på at problemets omfang kan afdækkes hurtigst muligt.

- Klasselæreren tager individuelle samtaler med de involverede parter med henblik på afklaring af problemerne.

- Andre lærer og ansatte som er i berøring med klassen informeres

- Forældre til de direkte implicerede parter orienteres og inddrages efter vurdering.

- Samtale med klassen / det tavse flertal/ medløberne og tilskuerne.

- Vurderes det, at problematikken er af en grad, hvor der er behov herfor, informeres ledelsen og andre eksterne parter inddrages.

- I tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt indkaldes til møder mellem de involverede parters forældre. Under disse møder skrives referat, og alle aftaler noteres og godkendes af alle parter.

- I tilfælde hvor alle løsningsmuligheder synes afprøvede, kan skolelederen beslutte om andre foranstaltninger er nødvendige. Hensigten er at finde den bedste løsning for alle parter.