Trivsels- og mobbepolitik

Trivselspolitik på Sct. Joseph Skole

Professor i lærerliv og elevmobning Helle Rabøl Hansen kendetegner i samarbejde med Maryfondens fri-for-mobberi-projekt mobning således:

Mobning er et socialt gruppefænomen, hvilket vil sige, at alle deltagere har en større eller mindre rolle i udstødelseshandlingen.
Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Dvs. der er tale om mobbemønstre hvor handlingerne er gentagende. Dette kunne eks. være når vi går fra at sige " jeg vil ikke lege med dig" til at sige "vi vil ikke lege med dig"
Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende. Mobning kan altså dels være synlig som f.eks. skældsord, skub, slag og spark, eller foregå mere indirekte og usynligt som fx ignorering, bagtalelse, udelukkelse og rygtespredning.
Mobning foregår ofte i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig.

For mere information om "fri for mobberi": https://www.maryfonden.dk/da/fri-for-mobberi

Mobning er et fælles ansvar

På Sct. Joseph betragter vi mobbeforebyggelse som et vigtigt fokuspunkt. Det er derfor vigtigt, at vi som fagfolk og forældre har en forståelse for, at ikke alle negative handlinger er mobning. I næsten alle sammenhænge, hvor børn er samlet, vil der opstå en form for hierarki. Som voksne bør vi derfor have fokus på, at det ikke altid handler om, hvem der bestemmer, men om hvordan man bestemmer. Vi skal som voksne omkring barnet have fokus på, at børnene lærer en positiv dominerende adfærd, hvor de skaber plads til alle, frem for en negativ dominerende adfærd, hvor nogle ekskluderes. Det er derfor vigtigt, at vi som voksne skelner klart og tydeligt mellem drilleri, konflikter og mobning.

Vi har i dagligdagen fokus på:

At forstå mobning som en udelukkelse af fælleskabet frem for en individuel problematik hos det enkelte barn.
At det er de voksnes ansvar at sikre, at der i enhver elevgruppe eksisterer et forpligtende kammeratskab, hvor børnene er fælles om noget.
At en udelukkelse fra fællesskabet kan have stor betydning for barnets liv.
At inddrage forældrene som en vigtig del af forebyggelsen imod mobning.
Elevernes personlige og sociale ansvarlighed.
Klassen og den enkelte elevs dynamik.
At skabe trygge fællesskaber.

Hvad gør vi i praksis:

Alle klasser og klassetrin har dannende undervisning hvor der er fokus på klassetrivsel, adfærd og kommunikation.
Vi arbejder i indskolingen med kontaktpædagoger i SFO'en.
Vi arbejder løbende hele året med klassetrivsel.
Venskabsklasser; 0. kl. og 5. kl. er venskabsklasser.
Eleverne er ikke alene i klasserne, og stiller op klassevist udenfor, når det ringer ind (0.-7. kl.).
Hos de mindre elever har vi indsat ekstra gårdvager for at kunne løse konflikter hurtigt, så de ikke udvikler sig.
Vi uddanner 6. klasses elever til elevmæglere. De er til stede i lille skolegård, hjælper med konflikter og igangsætter gode lege.
Tværfagligt samarbejde med eksterne fagpersoner så som Politi og sagsbehandlere, SSP, KompetenceEnheden, etc.
Vi er fleksible i forhold til at ændre dele af planlagt undervisningsmateriale, hvis der opstår konflikter mellem eleverne, som kræver, at der tages hånd om dem hurtigt.
At have fokus på hurtig information og kommunikation imellem personale, forældre og elever, hvis vi oplever en klassedynamik eller en eksklusion af en elev, som kan virke uhensigtsmæssig.
Der er en voksen til stede til og med 7. klasse når eleverne har spisepause.
Vi uddanner vores elever i 7.-9. klasse i MOT, som handler om at give mod til at være sig selv og til at sige fra overfor uhensigtsmæssig adfærd.

Handleplaner:

Bliver man som forældre bekendt med, at der foregår mobning på skolen, er der vigtigt, at der tages kontakt til skolens lærer med henblik på at problemets omfang kan afdækkes hurtigst muligt.
Klasselæreren tager individuelle samtaler med de involverede parter med henblik på afklaring af problemerne.
Andre lærer og ansatte som er i berøring med klassen informeres.
Forældre til de direkte implicerede parter orienteres og inddrages efter vurdering.
Samtale med klassen / det tavse flertal/ medløberne og tilskuerne.
Vurderes det, at problematikken er af en grad, hvor der er behov herfor, informeres ledelsen og andre eksterne parter inddrages.
I tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt, indkaldes til møder mellem de involverede parters forældre. Under disse møder skrives referat, og alle aftaler noteres og godkendes af alle parter.
I tilfælde hvor alle løsningsmuligheder synes afprøvede, kan skolelederen beslutte om andre foranstaltninger er nødvendige. Hensigten er at finde den bedste løsning for alle parter.