Skip to main content

sctjoseph.dk

Ofte stillede spørgsmål

En god start på skolelivet har stor betydning for dit barn hele vejen op gennem skoleforløbet.

Når dit barn starter på Sct. Joseph skole er det vigtigt for os, at skabe trygge og tydelige rammer, der giver rum til, at børnene lærer at forholde sig til sig selv og sine klassekammerater.

Finder du ikke det, du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig videre.

FAQs

Udmeldelse

Udmeldelse:

Hvis der ønskes udmeldelse af jeres barn på Sct. Joseph skole, bedes I rette henvendelse til skolens administration.

Udmeldelsen skal ske skriftligt på e-mail eller via besked på SkoleIntra.

Ved behov, er I altid velkomne til at kontakte skoleleder vedrørende jeres udmeldelse.

Udmeldelse skal ske før den 15. i måneden. Sker udmeldelse herefter, opkræves der skolepenge for yderligere en måned.

Dette skyldes processen for skoleopkrævning. 

Ønsker I at jeres barn skal være en del af Sct. Joseph Skole, bedes I opskrive ham/hende på vores venteliste, til ønskede skoleår og årgang. 

Ved opskrivning på vores venteliste opkræver vi et indskrivningsgebyr på 500,- Dette er et engangsbeløb som ikke tilbagebetales. 

Sct. Joseph Skole tilbyder ledige pladser til mulige skolebørn, ud fra følgende prioriteter**: 

1. Søskende.* Har de opskrevet børn i forvejen søskende gående på skolen, vil disse blive tilbudt plads først.

*Ved søskende skal en eller begge foældre have forældremyndigheden over de børn som er opskrevet på ventelisten, for at søskendekriteriet gør sig gældende. 

2. Katolsk døbt. Er jeres barn katolsk døbt, vil dette blive prioriteret. Vær opmærksom på at kontakte skolens kontor ved opskrivning af et katolsk døbt barn, så dåbsattest kan fremvises. 

3. Opskrivning efter fødslen. Ventelisten sorteres ud fra opskrivning efter fødslen, i antal dage herfra. De børn der er opskrevet tidligst efter fødslen, vil blive tilbudt plads først og såfremet ledes.

*Tilbydelse af pladser sker med hensyntagen til ligelig fordeling af piger og drenge i klasserne. 

*Ved skoleudsættelse efter opskrivning, beholdes pladsen på ventelisten og barnets anciennitet overføres til næste skoleår. 

OBS: Da ventelisten er i løbende udvikling, oplyser vi ikke om placering på herpå.

 

  • Vigtige datoer:

    • Orienteringsmøde for kommende 0. klasse: Torsdag den 24. september 2026
    • Julekoncert i SctBendts Kirke: Tirsdag den 15. december 2026
    • Fastelavn: Mandag den 8. februar 2027
    • Tidlig Skole Start for kommende 0. Klasse: Mandag den 3. Maj 2027
    • Skolefest: Fredag den 4. juni 2027
    • Dimission for 9. klasser: Onsdag den 23. juni og torsdag den 24. juni 2027
    • Sidste skoledag inden sommerferien: Fredag den 25. juni 2027

Ferieplan for skoleåret 2026/2027

Opstart efter sommerferie:  Tirsdag den 11. August 2026

Fri ifm. Stafet For Livet: Mandag den 31. september 2026

Efterårsferie: Mandag den 12. oktober til fredag den 16. oktober 2026

Juleferie: Mandag den 21. december 2026 t.o.m. søndag den 3. januar 2027

Vinterferie: Mandag den 15. februar til fredag den 19. februar 2027

Påskeferie: Mandag den 22. marts t.o.m. mandag den 29. marts 2027

Kristi himmelfart: Torsdag den 6. Maj t.o.m. fredag den 7. Maj 2027

2. pinsedag: Mandag den 17. Maj 2027

Sommerferie: Mandag den 28. juni 2027

En katolsk skole som Sct. Joseph Skole bygger på det menneskesyn og de værdier, der udspringer af den katolske kristendom.

Vi er åbne for alle – uanset tro eller baggrund – men vores hverdag er præget af en tydelig værdimæssig retning. Det ses fx i morgensamlinger, fejring af højtider og et fokus på at danne hele mennesker – ikke kun fagligt, men også menneskeligt og etisk.

På Sct. Jospeh Skole har bestyrelsen besluttet at indføre en obligatorisk pc-ordning. Eleverne vil fra 4. klassetrin lease en bærbar computer igennem skolen. 

Alle de computere skolen leaser til vores elever, er omfattet af en all-risk forsikring og en on-site serviceaftale. Dette skal sikre hurtigt løsning af IT-udfordringer, så vores lærer bruger mindst mulig tid på PC’ere der ikke fungerer. 

Ved udlevering af PC, har skolen i forvejen sørget for at, de programmer der benyttes i undervisningen, ligger klar til brug. 

De bærbare PC er valgt ud fra batterilevetid, størrelse og vægt. Skolens leasingaftale er en 3-årig periode pr. PC. Ved periodens udløb stilles ny eller nyere PC til rådighed for eleven, så vi hele tiden er opdateret ift. Maskinerne. 

Skolen vil løbende efter leasingperiodens udløb blive tilbudt at købe PC’erne til markedspris. Dette tilbud vil blive videregivet til skolens forældre. Alternativt sendes maskinerne blot retur til selskabet. 

Skolens PC-ordning koster pr. Elev pr. måned 250,00,- og vil blive opkrævet sammen med skolepenge.

Sct. Joseph Skole har flere valg- samt tilbudsfag på de forskellige klassetrin. 

Sprogfagene:

Her på skolen begynder undervisning i 2. fremmedesprog i 5. klasse. Her har eleverne et halvt års undervisning i hhv. Tysk og fransk. Fra 6. klasse vælges enten tysk eller fransk, som eleverne herefter har frem til afgangsprøven i 9. klasse. 

Valgfag – Obligatoriske praktiskfaglige valgfag med afgangsprøve efter 8. klasse:

I 7. og 8. klasse vælger eleverne et af de toårige praktisk/musiske valgfag. Sct. Jospeh udbyder følgende valgfag: 

  • Billedekunst
  • Musik
  • Madkundskab

Ifølge prøvebekendtgørlsen skal en elev ved et skoleskifte på disse årgange, fortsætte i samme valgfag, som på tidligere skole. Bemærk at vi ikke udbyder faget håndværk og design.

Frivillige tilbudsfag for 4.-6. klasse:

På Sct. Jospeh Skole udbyder vi en række spændende tilbudsfag på tværs af klasserne. Vores håb er, at vi med tilbudsfageme kan styrke elevernes relationer på tværs af klasserne, og at eleverne får mulighed for at styrke deres kreative evner og skabende kræfter. Disse fag er frivillige og ligger efter endt skoledag. 

Vores tilbudsfag oprettes i to skemaperioder; en periode før jul og en periode efter jul. Tilmelding er bindende for perioden. Fagene kan kun oprettes, hvis der er et passende antal tilmeldte elever. Er der for mange tilmeldte elever til holdene, trækkes der lod. 

Skolen udbyder følgende tilbudsfag: 

  • Musik sammenspil
  • Billedkunst
  • Madlavning
  • Skak
  • Japansk

Tilbudsfagene kan variere fra et skoleår til et andet, alt efter interesse og ønsker hos både elever og lærer. 

Som forældre med elev(er) på Sct. Joseph Skole, er det muligt at søge om et tilskud til nedbringelse af skole- og SFO-penge. Dette kaldes Fripladstilskud. 

Skolen søger om og får tildelt fripladstilskud igennem Fordelingssekretariatet, for friskoler og private grundskoler. 

Fripladstilskud kan gives til elever på alle klassetrin, fra børnehaveklasse til og med 9. klasse, og beregnes ud fra forældrenes økonomiske forhold, samt hvorvidt bopælskommunen i forvejen yder tilskud til skolepenge eller ej. 

Hvert år vil Fordelingssekrateriatet udarbejde en fordelingsnøgle for skoleåret, som vil ligge tilgængelig for forældre på skolens Intra. 

På skoleIntra vil der ligeledes ligge ansøgning for fripladstilskud, på både skole- og SFO-penge for kommende skoleår. 

Vær opmærksom på at der er frist for aflevering af ansøgninger, sidste fredag i august hvert år. 

Når skolen senere på skoleåret modtager fripladstilskuddet, vil dette blive fordelt på de ansøgte elever, og fratrukket skole- og/eller SFO-pengene i sidste halvår af skoleåret. 

Som forældre vil I blive informeret om det præcise anviste tilskud via brev. 

Ved spørgsmål vedr. Fripladstilskud er I velkomne til at kontakte kontoret. 

Det er i hvert skoleår muligt at søge tilskud til befordring mellem skole og hjem og mellem hjem og brobygningsinstiutioner.

Der kan søges om hel eller delvis tilskud og ydes kun ved billigste befordringsmiddel. 

For at kunne søge om befordringstilskud skal:

    • Eleven være tilmeldt Sct. Jospeh Skole pr. 5. september i skoleåret
  • Eleven minimum have 5. km. mellem skole og hjem. (der ydes tilskud op til max 15 km. mellem skole og hjem)

Befordringstilskud beregnes og udbetales til skolen af Fordelingssekretariatet, som også foretager afstandsmålingen på én bund- og topgrænse, uafhængigt af elevernes klassetrin. 

Hvert år i september måned, indsender skolen en elevfil til fordelingssekretariatet. 

Fordelingssekretariatets persondatapolitik findes på Fordelingssekretariatets hjemmeside: https://www.fskr.dk/it-og-persondata/persondatapolitik.aspx

Sct. Joseph Skole har hvert år den gældende ansøgningsblanket til befordringtilskud liggende på SkoleIntra. Vær opmærksom på frister ifbm. ansøgning. 

Skolen vil 2 gange i løbet af skoleåret, udbetale det anviste tilskud til de forældre der har ansøgt. Det er vigtigt at skolen modtager dokumentation på befordringen der søges tilskud for. Dokumenation for dette kan være kvitteringer for køb af tog/bus billetter, månedskort eller oversigt over rejsekort ind- og udcheckninger. 

Ved spørgsmål omkring befordringstilskud er I velkommen til at kontakte skolens kontor. 

Nej, det skal man ikke. Sct. Joseph Skole er en katolsk privatskole med et kristent værdigrundlag, men vi byder alle børn og familier velkommen – uanset tro og baggrund. Det vigtigste for os er, at man kan se sig selv i vores værdier.

Vores mobilpolitik er i øjeblikket under opbygning. Vi arbejder på at skabe rammer, der balancerer ro, nærvær og digital dannelse – og opdaterer snarest med en tydelig retningslinje.